SINDS BOGCAFE efterår 2022
Bogcaféens formål er at belyse den usynlige, åndelige verdens virkelighed, der har stor indflydelse på vore liv.
Bøgerne stilles til rådighed af biblioteket og udleveres,
når vi mødes i Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers C, lokale 5, indgang A, 1.sal,
Den 1. tirsdag i måneden fra kl. 16-17
NB: handicap-indgang
og elevator direkte til 1. sal kan benyttes ved særligt behov.
Vi mødes d. 6. september, 4. oktober, 1. november og 6.december 2022.
Selv om man af den ene eller den anden grund er ude af stand til at læse månedens bog, er man alligevel hjerteligt velkommen, hvis man har lyst til at være med i fællesskabet om bogens emne. Det drejer sig om følgende tre bøger:
”Himlen
findes virkelig” af Todd Burpo og Lynn Vincent
Den sande historie om den fireårige Colton Burpo, der under en akut operation for en sprængt blindtarm pludselig befinder sig i Himlen. Han overlever mirakuløst og begynder
at fortælle i detaljer om, hvad hans forældre foretog sig, mens lægen opererede ham. Forældrene overvældes og undres, når Colton fortæller om sine oplevelser i Himlen, fordi han fortæller om slægtninge,
som han aldrig har mødt på jorden. Han omtaler begivenheder, som fandt sted, før han selv blev født.
”Mark, er du OK?” af Mark Bradford, leder af et kristent rehabiliteringscenter
Mark beskriver i denne bog, hvordan han som ung blev psykisk syg og følte, at han bl.a. skulle kaste sig ud fra høje bygninger. Ungdommelig nysgerrighed havde ført ham ud i at eksperimentere med stoffer, der udløste psykosen.
Medicinen i den psykiatriske behandling hjalp på psykosen, men troen på Jesus Kristus bragte ham de sidste skridt ud i friheden.
”Uddrift” af Thomas Teglgaard, læge & forfatter
I denne roman tvangsindlægges en kvinde på den lukkede psykiatriske afdeling. Forud har hun splittet sit hus ad og slået nogle politibetjente ned.
En anden patient, der tidligere har været missionær i Afrika, har en fuldstændig
anderledes forklaring end lægens på kvindens tilstand og et fuldstændigt urimeligt forslag til hendes behandling.