MANGLER DU ET EKSTRA SÆT ØRER I EN SVÆR SITUATION? TAG FAT I BISIDDERFORENINGEN I RANDERS.


Bisidderforeningen i Randers er stiftet i 2015 af lokale ildsjæle, der ønsker at forbedre muligheden for, at borgere i Randers Kommune kan få følgeskab af en bisidder. Det kan være ved møder med forvaltninger, kommuner og andre offentlige instanser eller ved konsultationer hos læge eller advokat.


Få følgeskab af en frivillig bisidder fra Bisidderforeningen i Randers.
Har du siddet i en situation hos kommunen, lægen eller advokaten og manglet støtte til at få sagt de vigtige ting eller til at få talt samtalen igennem efterfølgende?


Hos Bisidderforeningen i Randers kan vi tilbyde dig støtte fra en frivillig bisidder.
En bisidder er ikke en professionel med et stort kendskab til lovstof eller medicinske termer. Vedkommende fungerer som en støtte for dig og er med til at sikre, at du forstår de ting der bliver sagt på mødet, at du får stillet de spørgsmål du ønsker, og at du får brugbare svar med hjem.
Vores frivillige bisiddere er til for dig. De er et ekstra sæt ører og øjne i en vanskelig situation og overholder naturligvis enhver form for tavshedspligt.


Vores bisiddere er blevet forberedt grundigt til opgaven, og vi prioriterer at de har gode personlige egenskaber som tålmodighed, imødekommenhed, engagement og lydhørhed. Kontakt Bisidderforeningen i Randers, så vurderer vi i fællesskab om vores tilbud er noget for dig.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!!!


Vores bisiddere er frivillige og drives af deres lyst til at hjælpe mennesker, der har brug for støtte ved vanskelige samtaler.


KONTAKT BISIDDERFORENINGEN:
KONTAKTPERSON:   Karin Sørensen
MAIL:     karso@outlook.dk
Tlf: 51 98 21 70